Venter på bænken

((Du skulle næsten alve et underforum til Green og Ninas bænk, fimpe ))
Green sad på bænken og ventede på Nina.
Klokken var 5 min. i 14.
Ved sin side havde han nogle tunge bøger og en stak parpir plus to små flasker med blæk og to fjer.

hun kom slentrende, tilpas langsomt til at få alle syner og lyde med. da hun fik øje på Green løftede hun den ene hånd i en skødesløs, men glad hilsen.
"Hej"
sagde hun, da hun nåede nærmere.

Green nikkede "Hej, smukke" sagde han og gjorde en viftebevægelse med hånden mod pladsen ved siden af sig.
Han smilte, mens han hjalp ende kunne han jo tænke tingene igennem og muligvis også selv få lavet nogle lektier.

((vi opfinder virtuelle lektier))

*smukke*
hun smagte på ordet mens hun satte sig.
"bøger?"
hun lagde hånde på den øverste og strøg omslaget med en næsten kærlig og undrende bevægelse.

Han hev den første bog frem "Ja" sagde han og nikkede smilende.
"Om forvandling".
Han betragtede hende "du kan øve dig i at læse i den her".
Han åbnede bogen og slog op på flagermus.
Han pegede på det første bogstav "Lad mig høre hvor meget du kan" sagde han så.

"Det er et......"
bogstavet var slynget og sært, men hun havde set det før. det var et...
"F... tror jeg"
tilføjede hun hurtigt og så prøvende på ham.

Han nikkede og fjernede sin hånd "Nu står de lidt mere normalt, prøv at se om du kan læse det" sagde han klar til at hjælpe hende.
Han måtte vide hvor emget hun kunne før han kunne hjælpe hende.

*f som flagermus. l som løve. a som abe. g som giraf. e som elefant. r som ravn*
hun stavede sig hurtigt gennem ordet i hovedet. det var alt for langt, men endelig gav det FLAGERMUSEN. hun forsøgte at sige det, men hakkede helt forkert på bogstaverne. hun rødmede af skam og gjorde sig lille.

Green nikkede "Næsten" sagde han og kiggede på hende med et lille smil "godt, Flagermusen".
"Med øvelse går det nok" sagde han "fra nu af bliver det lidt lettere".
Han havde udvalgt sig en lille tynd bog for folk der ikke læste så godt.

hun kiggede fortsat ned. så ringe en præstation var næppe set før på denne skole.
"Det er bare... det er bogstaverne..."
hun smækkede pludselig munden i som en fisk på land. det nyttede ikke at sige hvordan hun havde det. der skulle bare øves og øves-

"Hopper rundt?" spurgte han "prøv et bogstav af gangen og stav så til de tenkelte ord".
Han nikkede mod hende "du kan jo godt".
Han smilte venligt til hende.

*jeg vil.*
svarede en stemme inde i hende, og hun forsøgte igen.
"flagermusen, et lil le n-nat-dyr."

"Jaa" sagde han "Gentag det lige".
Han smilte til hende.
*Øvelse gør mester* tænkte han.

"Flagermusen, et lille natdyr, der lever af..."
hun gik i stå. det gik da meget fint, faktisk rigtig fint. hun brød ud i et smil.
"in-sekter"

Han nikkede "Se" sagde han "du skulle jo bare varme lidt op, nu går det jo fint".
Han smilte til hende.
Han tog et parpir og rakte hende det så tog han den ene flaske blæk og den ene fjer.
"Kan du skrive dit navn?".

hvordan var det? det havde stået så fint på papiret. hun forsøgte at huske det, og printede så "Ninia Aniza" med fine bogstaver. jo hun kunne skrive pænt, men hendes ord plejede ikke at give mening. hun så op på ham med et smil.
"sådan?"

"Virkelig flot" sagde han beundrende "Nu skal du se hvordan ejg ville skrive det".
Han tog papiret og skriveredskaberne fra hende ((ok?)).
Han kradsede hurtigt noget ned og rakte hende parpiret hvor der nu også stod "Smukke".
Han grinte og kigged epå hende, kunne hun læse det?

hun kiggede på papiret. hun stavede sig gennem ordet to gange før hun så lidt uforstående på ham.
"Hvorfor kalder du mig det?"
spurgte hun lavt og undrende. men indvendigt varmede ordet på en sær måde.

Han smilte "kig dig i et spejl" sagde han venligt "men du har også noget der...".
Han prikkede hende på brystet "..du ikke kan se i et spejl".
Han smilte "Når hvor kom vi fra?".

hun så ned af sig selv. hvis han hentydede til hendes kvindelige formen så smak hun ham en.
men det kunne også være noget andet...
hun svarede ikke, kiggede bare op på ham.
skulle hun bede ham forklare nærmere?

((forkert bruger, nå we))
Han smilte til hende "Hvad?" spurgte han "forstår du ikke hvad jeg mener?".
Han smilte og lo let.
"Jeg mener din personlighed" sagde han halvgrinende "Hvad troede du jeg mente?".

hun rødmede.
"ikke noget..."
der lød et næsten chokerende højt knæk fra hendes fingre da hun lukkede hænderne.
"hm.. bare..."
hun rødmede lidt mere og smilede.

Han lo op mod æbletræets krone og kiggede på hende "Så grim en fyr er jeg heller ikke" sagde han så med et smil.
Han havde gættet på hvad hun havde tænkt.
"Skal vi stoppe for idag" sagde han så stadig grinende "vi kan jo eventuelt gå en tur?".

"du er ingen grim fyr... du er også smuk..."
hun sendte ham et strålende smil.
"ja lad os gå.."

Igen misfortod hun ham, men han var ligeglad, hun havde kaldt ham smuk.
Han smilte ved tanken og samlede bøgerne sammen.
Han lagde dem i en taske han havde haft med ((skal jo have dem et eller andet sted)).
Han tog den over skulderen og tog hendes hånd.
"Ja" sagde han "lad os gå".