Begyndelsen af sidste skole år

Dersan stod i den hyggelige krostue og tænkte tilbage på de år han nu havde tilbragt her. Han bad Karlo om et krus øl mere, og selv der var en del mennesker tog Karlo sig lige tid til at sige hej til Dersan:
"Nå Dersan sidste skoleår?"
"Ja sidste skoleår." svarede Dersan, med hovedet hængende ned ved kanten af kruset

Sän kom lydløst ind af døren og satte pludseligt oppe ved baren.
"Hej Karlo, hvordan går det."
"Det går nogenlunde fint. Hvad skal du have"
"25 cl øl, tak." sagde Sän.

Fimpe kom glidene ind i kroen. Hun gik afslappet op til disken.
"to af mine elever i færd med at drikke sig fulde?" hun lo for sig selv. "En brændevin tak Karlo"

"nej, nej vi fester bare for det næste skoleår."
svarede Dersan træt:
"for nogen af os er det jo det sidste"
Det så næsten ud til at Dersan var ved at falde ned af stolen

Nabika dukkede op ved siden af Sän, som sædvanlig med en kat på armen og flere i hælende.
"Halløj," smilede hun og vendte sig mod Karlo.
"Kan jeg få noget mere mælk?"

Fimpe rystede grinene på hovedet.
"du har vist fået nok... du skal jo helst kunne kæmpe. Ninjaer er ikke fulde" hun blev pluselig alvorlig.
Hun s ned på den ny ankommende "Du er da idet mindste fornuftig!"

"Nej Karlo, jeg tager en Martini istedet. Med oliven."

Zinea trådte stille ind i kroen, med bøjet hoved og et tomt, træt blik. Hun sank en klump og man så hendes adamsøble bevæge sig. Hun så op, imod menneskemændgen og trak sig ud til siden af rummet.

"jeg er ikke fuld, jeg er bare træ..." Mumlede Dersan og hans hoved slog ned i disken da, han faldt i søvn. Han satte sig op med et sæt igen og råbte til Karlo at han skulle finde noget sukker. Karlo fandt en sukkerskål og Dersan begyndte at spise direkte fra skålen. "Se det var meget bedre" Smilede Dersan med et øjebliks friskhed, før han igen begyndte at hænge lidt

Nabika lagde mærke til pigen ud ad øjenkrogen, men lod sig ikke mærke med det.
"Jeg er ikke spor fornuftig," svarede hun smilende Fimpe og holdt en gråstribet kat frem.
"Det er til kattene."

"Ej helt ærligt det er virkelig ulækkert jeg ved du har brug for det men.." fimpe væmmedes ved den rene sukker. HUn havde ikke bemærket den nye pige der lige var kommet ind.

Zinea satte sig lydløst ned på en stol, tæt ind til væggen. Hun sad stille som en statue og betragtede alle ud af øjenkrogen.

"Bare rolig. Lige meget hvor fuld jeg bliver, kan jeg stadig slås. Det ser bare lidt sjovt ud." sagde Sän og tog et nip af sin Dry Martini med oliven.

"DEt tror jeg på" sagde hun og vente sig mod Nabika "og jeg som troede at du havde lidt fornuft.. det har dine katte ihvertifald."
hun piftede og den store hunulv Grego sjokkede ind i kroen.
"Jeg smutter i kan finde mig i skoven" hun luntede afsted.
//ude//

Zinea fortrød lidt hun var gået ind i kroen, alle virkede som om det eneste der intresserede dem var deres alkohol, og med sine 14 år var det ikke passende for hende at drikke så stærke sager. Hun smilede i en hundrededel af et sekund, ved synet af drengens sukker.

"Fornuft? Mig?" Nabika lod som om hun var meget overrasket.
"Hvor har hun dog det fra?"

"det smager nu altså godt. Men hvis du ikke kan lide det skal jeg da nok gå min vej" Dersan rejste sig og gik hen til et bord der stod tæt ind til væggen, med slæbende skridt. Her satte han sig og begyndte på nu at spise den dejlige rene sukker.
Dersan sad og kiggede sig lidt rundt, med hovedet svingende fra side til side, næsten med lukkede øjne da han fik øje på en pige der sad for sig selv og gemte sig ved væggen. Faktisk sad hun lige ved siden af ham. Og for at være vennelig spurgte han: "Vil du have noget sukker?"

"Ihvertfald ikke fra mig." sagde hun og havde drukket sin Dry Martini op. "Karlo! Hæld endnu en Dry Martini op."
Karlo hældte op.

"Hm," Zineas stemme var lav, men blid. Hun fugtede tøvende sin finger på sin underlæbe, hvor spidsen af hendes tunge hvilede og tog få, små stykker af den rene sukker op på hendes finger, som hun lagde mod sin tungespids.
"Mmh," mumlede hun lavt.

Nabika smilede til Karlo da han gav hende en ordentlig kande mælk samt en stor skål. Hun bar begge dele ned i et hjørne hvor hun hældte mælken over i skålen så kattene kunne komme til den. Derefter afleverede hun kanden, gik tilbage til kattene og satte sig ned lige midt imellem dem. Hun holdt skarpt øje med Dersan og den fremmede pige ud ad øjenkrogen.

"Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skulle leve uden sukker. Det er en himmelsk ting" Mumlede Dersan for sig selv og genoptog sit sukker-spiseri.

Zinea skævede til den flere år ældre dreng og bed sig tøvende i læben. Hun overvejede på det kraftigste om hun skulle åbne kæften og få præsenteret sig for ham. Men han var så stor? Tænk hvis han ville synes hun var...barnlig?

Da der ikke var mere sukker tilbage og efter at have slikket skålen ren. Sukkede Dersan opgivende og vente tilbage til verden udenfor sukkeret. Han kom til at se lidt nemmere på pigen han havde tilbudt sukker og kom til at tænke over hvem hun egentlig var, for han havde aldrig set hende før. "hvem er du egentlig?" spurgte Dersan og stødtede sit hovede med den højre hånd

"Mit navn er Zinea," sagde hun med en forlegen røst i sin stemme og fremtvang et smil. "Jeg er lige startet her," mumlede hun, som om det var noget man burde skamme sig over. Hun så ned i bordpladen og pillede ved sin ene negl under bordet.

Sän trak sin Martini op.
"Nå Karlo. Jeg må hellere ud i den friske luft, inden jeg bliver for fuld. Tror jeg går direkte i seng." sagde hun og rejste sig. "Fortæl I skolen jeg måske kommer forsent pågrund af tømmemænd." Sän gik vaklende ud, men faldt dog ikke over dørtærsklen. Da hun skulle op i et træ, glemte hun at hun skal lande i træet. Men man så intet til hende mere den aften, andet end sære lyde om nogle kommer til skade.

//Ude//