Begyndelsen af sidste skole år

"Lige startet her? Det er mit sidste her..." Svarede Dersan og sad og tænkte lidt. "Har du så mødt nogen?" Spurgte Dersan og tænkte på hvor godt det kunne være med mere sukker

Hun rejste sig op, så hurtigt at man næsten ikke bemærkede det og gk lydløst gennem rummet. Få seknder efter stod der endnu en skål sukker ved Dersan og hun satte sig samme sted som før.
"Jeg har mødt een, som alligevel forsvinder næste år?" Sagde hun og sendte ham et kort blik.

"Tak hvordan kunne du vide det?" udbrød Dersan med overraskelsen malet i ansigtet. Og derefter begravede han hovedet i sukkeret igen

"Hm, jeg er tankelæser,"Mumlede hun og så ud af vinduet. Hun strøg en tot af det lane, blonde hår væk fra sit ansigt og bed sig lidt i sin læbe.

"mmhm mhmhm hmmh" spurgte Dersan med hovedet nede i sukkerskålen. Da det gik op for Dersan hvor uhøflig han var. Tog han hovedet op af skålen og spurgte den søde, lys hårede pige: "Hvem er det du har mødt fra skolen?"

"Han har endnu ikke fortalt mig sit navn... Men han sidder lige ved siden af mig," Sagde hun og smilede ganske svagt. Hun drejede den lille sølvring rundt på sin finger.

"nej, men undskyld, det har jeg virkelig glemt og fortælle mit navn? Det undskylder jeg meget. Mit navn er Dersan" mumlede Dersan i en kort sætning, fordi han ikke kunne lide at være uhøflig og slet ikke når det var pga. hans sukker-afhængighed

Kattene havde fået labbet de sidste rester af mælk i sig og sad nu alle sammen og vaskede sig. Nabika afleverede skålen tilbage til Karlo og smuttede så ud ad kroen, med en hale af katte efter sig.

Zinea nikkede langsomt. "Dersan," Mumlede hun og smagte lidt på hans navn. Det lå nu meget godt i munden og hun trak på smilebåndet.

"ja Dersan er mit navn. Men hvad skal du så ellers lave her i byen?" Spurgte Dersan med lukkede øjne og det kunne faktisk godt se ud som om han sov. Det ville man nok tro hvis ikke man kendte ham og vidste han altid sad og halv sov.

Zinea hævede begge øjenbryn og betragede Dersan meget undrende. Hun rystede på hovedet og undlod at svare, mens hun skubbede stolen lidt tilbage, så hun blev trukket længere ind i skyggerne.

Dersan undrede sig egentlig lidt over denne pige. Godt nok skulle en ninja kunne gå i det skjuldte, men det var da ikke ens betydende med at man altid skulle sidde og gemme sig. Det havde han da i hvert fald lært. "Din ynglings disciplin er da vist og gemme sig, ikk?"

Hun så på ham.
"Nej?" Mumlede hun en smul genert og så ned. Hun bed sig i spidsen af sin tunge og så op på ham. "Jeg troede du sov."

Dersan løftede øjenlåg en lille smule før de igen faldt sammen. "Nej jeg sover kun om natten. Ellers er jeg bare træt når jeg ikke får sukker" Han vidste egentlig ikke hvorfor han sagde det, for han sagde det kun på folk han stolede på, da det jo var hans svaghed. Men måske stolede han bare på hende... "men hvis det ikke er at gemme sig, hvad er det så?"

"At falde i ét med sine omgivelser," Sagde hun og trak let på sin skulder. Hun betragtede ham iagtagende i skjul. Hver en tomme af hans krop, hans ansigt, ganske enkelt ham, blev nøje studeret.

"nå ja, jeg kan godt se forskellen?" Sagde Dersan i et spørgende tonefald. Hvor efter han gabte lidt

Zinea trak på skulderen og så ud af vinduet på det hele. Hun gabte stille og tog en hånd og for munden.

Dersan så at Zinea gabt og kunne egentlig ikke forstå hvorfor. Selvom han selv sad og halv sov. Men han tænkte at han jo var sidste års elev og derfor kunne han da godt være venlig overfor denne første års elev. Så han spurgte: "har du set skolen?"

"Det kan man ikke sige. Min stedsans er ikke dt denhar været, erh... Det var vidst et held jeg kom herned uden at fare vild." Sagde hun med et forlegent grin.

"Øhm. Skulle jeg så ikke vis dig lidt rundt?" Spurgte Dersan venligt. Han vidste ikke hvad, men han synes der var et eller andet specielt ved denne her pige. Måske var det at hun sad og gemte sig, måske var det noget andet. Han vidste bare at han med glæde ville hjælpe hende...

Et smil bredte sig over Zineas læber og hun nikkede. "Det kunne være dejligt," sagde hun og strøg en tot af sit hår væk fra ansigtet.

Dersan rejste sig op og gik med fødderne slæbende hen af jorden mod døren. Da han kom til døren vendte han sig om og vinkede til Zinea at hun skulle komme med

Zinea rejste sig og gik over til ham. Hun åbnede døren og de gik sammen ud...
(Jeg styrer lige Dersan for ham. xD)