En tur rundt

Sarika gik ud i skolehaven, hun regnede med at Chris var bag hende.
Hun kunne godt lide at være udenfor igen. Hun kiggede sig tilbage mod Chris.

Chris gik stille efter hende. Han var fast besluttet på at lade hende få det første ord, han hadede at starte samtaler.

"Jeg elsker at være udendørs, gør du ikke?" spurgte Sari glad. Hun så sig om i skolehaven.

"Jo, det er rart. Jeg ville ønske der lå en sø her et sted, jeg elsker søer" sagde han med et smil, glad for at hun talte.

"Ja, også mig," sagde hun, og tænkte på hvor mange gange hun havde dykket i de kolde bjergsøer.
"Måske kan vi finde en?"

"Jeg tror ikke der er nogen, men vi kan da godt lede" Chris var ret sikker på at der ikke var nogen sø, han sagde det mest for at have noget at lave.

Ved den lille grønne dam stod en høj dreng. han roede op i det røde hår og stirrede ned i andemaden og så de store åkander. han grinede grumt da en hejre snuppede en frø. så vendte han sig om og så efter Ginger. hun burde snart være her.

Ginger kom slentrende over den dugvåde plæne. Da hun fik øje p will vinkede hun vildt og løb ham i møde.

Sari så to andre elever ved en lille dam. Der var altså vand, men den var vidst ikke stor og ren nok til at kunne svømme i.
Hun begyndte at gå over mod dem, regnede med at Chris var bag hende.
"Hej," sagde hun veligt til de to.

Chris kom gående lidt bag efter hende.
"Hej" hilste han med et smil, "er der ikke andet vand på skolens område?"

Will aede Ginger på hovedet med et grin. så vendte han sig mod de andre med et venligt smil, der var så ærligt og rart at det var ufatteligt for alle de onde tanker der opstod og afblomstrede i hans hoved.
"Nej... men i skoven er der en anden sø. den er helt ren, men alt for kold at svømme i, da den strømmer lige ud af bjerget."

"Man kan vel altid prøve at bade i den?" Spurgte Chris med et smil, skønt han ikke var glad for så mange nye mennesker, han havde ikke klaret samtalen hvis ikke Sarika havde været der.

"sagtens... især hvis man er stærk... det er strømmen nemlig..."
han smilede venligt og roede op i sit hår igen. han virkede altid glad og sød og charmerende og en anelse genert når han gjorde det. det klædte ham ualmindelig godt at være glad.

Ginger forstod straks sin fætters metode.
"Der er skønt" smilede hun og rækte hånden frem "ginger"

"Det kunne være man skulle besøge den på et tidspunkt," sagde Sari eftertænksomt.
"Sarika," præsenterede hun sig og trykkede pigens hånd.

"Og jeg er Will... fætter kusine i ved... "
han slog ud med hænderne imod Ginger og sig selv og smilede igen charmerende.
"Vi kunne godt vise dig... jer søen.."

"Ja det ville være fataaaaaaaastisk" drævede ginger "Vi følger dig will.."

"ikke nu..."
han smilede så naturtro og lysende at det ville smelte et hvert hjerte. det var et smil, der på Jeg-er-en-sød-dreng-med-onde-tanker-sproget betød først senere. Ginger var heldigvis den eneste af de andre der forstod det...

"Det ville være dejligt," sagde Sarika smilende. "Hvornår?"

"Det kommer jo an på hvornår vi må gå ud..."
*og på vores planer... det må være tid til en lille nødløgn...*
"jeg har udgangsforbud i dag og i morgen... men altså..."
han smilede og trak på skuldrene.

"Men, var den ikke kold?" Spurgte Chris forsigtigt, man skulle være stærk, stærk. Det kunne han ikke pralle af at være.

Sari trak på skuldrene.
"Jeg har badet i kolde søer før. Og vi kan da også bare dyppe tæerne."
Hun smilede.
"Hvorfor har du udgangsforbud?" spurgte hun interesseret Will.

"noget med lektier..."
han smilede endnu bredere.
"det skriftlige har ikke altid været mig..."

"Jamen, jeg har læst et sted at søer der kommer med smeltevand fra bjergene har en meget kraftig strøm, ingen kan svømme imod den" sagde Chris forsigtigt.

Sarika trak på skuldrene igen.
"Vi behøver da ikke svømme imod den, vel?"
Hun smilede til ham, og til alle de andre også.