Sammen med Nina (fortsat fra emnet "endelig fremme" i drengenes sovesal)

Green gik gennem haven.
Indtil han fandt en bænk under et enormt æbletræ.
Han kiggede op på dets vældige krone og satte sig så.
Han klappede pladsen ved siden af sig "Sæt dig" sagde han venligt og smilte til hende.
Han lænte sig tilbage.
Nå så dette var skolehaven?
Den var flot.

hun satte sig på kanten af bænken. hun kendte ikke reglerne på skolen, og hvis hun brød dem og blev smidt ud havde hun ingenting tilbage, det ville være at smide sine forældres gave væk. alligevel kunne hun ikke lade være med at smile.
"se..."
hun pegede på en stor sommerfugl, mens hun forsøgte at undertrykke trangen til at spise den. de smagte ækelt, men det var hendes natur.

Green trak på skuldrene da hun satte sig langt væk fra ham.
Istedet vendte han sin opmærksomhed mod sommerfuglen, han rakte en hånd frem og den satte sig på den.
Han smilte stille og mærkede hvordan den gik rundt.
Så rakte han hånden op i luften og sommerfuglen fløj væk.
Han lænte sig attet tilbage netop som et æble løsnede sig og faldt ned.
Det ramte ham i hovedet og hoppede ned på bænken.

hun forsøgte at stoppe, men latteren overtog, og straks efter knækkede hun helt sammen af grin. hun nærmest spruttede. det lykkedes hende ikke at stoppe det, så alt hvad hun sagde endte i en uforståelig fnisen.

Green tog sig til hovedet "Det er..." mere nåede han ikke at sige før han også brød ud i grin.
Han grinte mens han holdt sig til hovedet.
"Der kommer vist en bule" mumlede da han fik styr over sig selv "han tog æblet og kastede det langt væk.
Han smilte stort og splap sit hovede.
"Av" sagde han så henvendt til Nina.

hun fik styr på sit grin og smilede bredt.
"gjorde det ikke ondt"
spurgte hun med medlidenhed i stemmen og et dybt smil i øjnene.

"Jo" mumlede han "men en ninja skal vel kunne holde ud at få et æble i hovedet?".
Han smilte og lænte sig tilbage.
"Hvordan er dit indtryk af stedet?" spurgte han så efter en smule tid.

"Det er fint..."
hun så rundt igen
"Og her skal vi tilbringe de næste mange år af vores liv... vi bør kunne lide det... gør vi ikke?"

Green nikkede.
"Mit indtryk er ihvertfald godt" sagde han så og kiggede på Nina "Har jo ikke set så meget men indtil videre ser det godt ud".
Han vendte atter hovedet væk fra hende og et smil spillede over hans læber.
Han lagde en arm på bænken og kiggede op i træet krone.

"er der en sø noget sted her?"
spurgte hun, mest for at vide hvilket sted hun skulle undgå. hun hadede at folk kendte hendes største skræk.
"jeg har ikke set nogen..."

"Nææ" sagde Green "heller ikke mig men muligvis er der en nede i enden".
Han trak på skuldrene og kiggede i den retning.
Green mærkede sulten i hans mave og rejste sig "Nå jeg må videre, smukke" sagde han med et drilsk smil "vi ses vel".
Han begyndte at gå men stoppede ikke så langt derfra, vendte sig om men begyndte så at gå igen.
"Vi kunne vel mødes her igen imorgen ved denne tid?" sagde han så og vendte sig endnu engang mod Nina.

"Selvfølgelig..."
svarede hun lidt dødt, fordi hun var lidt væk i sine tanker. han havde kaldt hende smuk. hun gentog det for sig selv. mystisk. sært. og godt på en særlig varm måde.
*men vi ses nok til træning...*

Green mærkede varmen brede sig i hans krop og han nikkede smilende inden han vendte om og forsvnadt fra haven.
"Farvel" råbte han over skulderen "jeg glæder mig til vi ses igen, smukke".
*Det gør jeg virkelig* han smilte ved tanken.
Det her var underligt.
Hun fik ham til at smile, være glad, og så havde han et behov for at se hende igen.
Hvorfor?

//out//

((glemte jeg lige))

hun rejste sig og gik bevidst i den modsatte retning af ham, men kun et par skridt før hun blev en flagermus. hun flaksede op og holdt sig svævende over haven. hun så hurtigt efter på ham og landede så på en gren i et højt fyrretræ. hun viklede vingerne om kroppen og tænkte sig om.

Solen var ved at gå ned da det gik op for Ninia at hun var halvvejs i dvale. det var nok fordi hun ikke havde spist noget idag. hun var også ret kold. hun gik på vingerne og fløj afsted for at finde noget mad.

//out//