træning med sværd

fimpe slog en let buge med sværet så spidsen borede sig dybt ind i trætræningsdukken... Fimpe smilede tilfreds *bare elever ikke var så generte... sådan lære de ingen ting!* brummede hun

Green stormede noget forpustet ind på træningspladsen.
Han havde været rundt på stort set hele skolen, på jagt efter fimpe.
Dette var et af de sidste steder han havde kigget.
Han sukkede og trådte frem.
"Hey" sagde han og bed sig stille i læben "Jeg skal spørge dig om noget".

Fimpe sænkede sværdet og hævede øjnbrynet "spørg løs.."

Han nikkede "Hvordan er reglerne omkring..." han holdt en lille pause "kærester" sagde han så.
Han stod lidt og trippede mens han vented epå hendes svar.
Han håbede inderligt hun ville svare det var ok.

Et øjeblik overvejede fimpe at grine men hun kunne se på green at han mente det seriøst.
"Tja så længe det ikke sker i skoletiden (i timerne) er det fint nok. MEN!" hun så strengt på ham "Jeg håber ikke det føre til andet end kæresterier!"

Green lo go tog sig til panden.
Han var gla dmen han synes også det fimpe havde sagt var sjovt "Tror du ikke jeg er lidt ung til at blive far+" spurgte han så leende.
*Andet end kæresterier* tænkte han med et smørret grin *vi er jo kun børn*.

Lin kom roligt gående ind påtræningspladsen. Hun hvde set Fimpe, og kunne godt tænke sig at gøre hendes bekendtskab. "Hej," sagde hun til Fimpe og en dreng der åbenbart snakkede med hende.
"Jeg er Lin Xiang Etsuko Kiyoko Ai, og ny her på skolen... Hyggeligt at møde jer," sagde hun, uden at tage hensyn til at hun måske brød ind i en samtale.

"Velkommen" svarede fimpe kort til Lin men vente sig igen mod green "Ung ja men uden risiko nej... Du green kunne du ikke vise Lin her rundt. Jeg kan forstå du har set det meste på din jagt efter mig"

Will kom traskende ind på pladsen med et godmodigt smil på læben og et tungt bredbladet sværd i hånden. da han fik øje på de andre gled smilet dog til side et øjeblik og afslørede en ret vred og kold grimmasse. så var smilet tilbage på plads, dog lidt irriteret. han havde håbet at have pladsen for sig selv, for det han trænede var ikke helt lovligt, det brød faktisk alle skolens regler. han stak sværdet i bæltet før han talte.
"davs... "
det lød ret surt, men han fik hurtigt kontrol over det. det gjald altid om at gøre et godt indtryk.
"Er der nogen der er med på en træningskamp? eller er det okay at i flytter jer en anelse?"
nu smilede han ægte, eller så ægte som det nogensinde kunne blive, og det var umuligt at mistænke ham for at være uærlig.

"Green Leak" sagde Green og nikkede til Lin så kiggede han på Fimpe med et smil "Det ved du vel bedst".
"Vise hende rundt?" sagde han da Fimpe sagde det "Desværre, jeg har en aftale".
Han smilte til Fimpe, regnede emd at hun havde gættet hvad han skulle.
Så kom Will "Hey" sagde Green og rykkede sig to skridt til siden for at give plads for Will.

Lin lagde armene over kors. "Ja ja, det er fint nok," sagde hun.
Hun gik ud til kanten, og hoppede op og satte sig på hegnet. Hun skulle ikke slås med nogen.

"Nå jeg må videre" ssagde Green så inden han bukkede og forsvandt ud af pladsen.
Han smilte hele vejen hen til bænken, deres bænk.
Han lo ved tanken.

//out//

Will smilede til de andre. så trak han sit lange brede sværd og angreb øvelsespinden med hug og slag. havde det været en rigtig fjende, ville den have været død nu. Will lod al vrede i verden gå ud over pinden. splinter for til alle sider hver gang træ mødte stål.
*(indsæt gammeldags grimme ord) regler. (flere gammeldags grimme ord.) regler!*

Nabika kom farende ind på træningspladsen, for en gangs skyld uden katte i hælene, men derimod med en støvsky efter sig.
"Jeg kommer IKKE for sent!" erklærede hun højlydt, hvorefter hun blev nødt til at bøje sig forover og hive efter vejret med hænderne på knæene.

*Det er ikke mig hun taler til!*
tænkte Will vredt og hamrede smilende sit sværd i pælen.
*ikke mig...*
hans indre stemme lød meget sammenbidt. han havde virkelig brug for at slå på noget lenevde. ikke bare en død kæp. han vendte sig mod pigen, bevidst om at det nok var Alle hun havde talt til.
"For sent til hvad?"
spurgte han venligt og indvendigt vred han sig over al den venlighed. bvader!

"Hvad mener du?" spurgte Nabika gispende efter vejret. "Der er da træn..." Hun så rundt på pladsen. Hvor var alle folk henne? Sandheden gik op for hende brækdelen af et sekund senere. Med noget der lød som en blanding af et frustreret støn og et lettelsens suk lod hun sig vælte bagover. Idet hun ramte jorden stod en støvsky op omkring hende, men hun var tilsyneladende ikke kommet noget til.
"Hvis de elendige pelsbolde forskrækker mig på den måde igen flår jeg dem," mumlede hun. Selvom hun lød vred var der ingen tvivl om at hun ikke mente det.

((da jeg både er Will og Ninia er det nemmest sådan...))

Will grinede og huggede igen mod pinden. hårdt. en strimmel træ fløj afsted og landede på jorden foran to nyankomne.

Ninia Aniza kiggede overrasket på drengen, der var ved at mishandle pinden helt.
"Hej..."
sagde hun lidt tøvende og så rundt.

"Hej igen" sagde Green og nikkede til de andre.
Han kiggede på Fimpe lidt længere tid og så på Nina, dog uden ord.
Han gik ind i skyggen af et træ og lænte sig op ad stammen.

Nabika løftede en hånd fra jorden.
"Vær hilset," sagde hun uden at løfte hovedet for at se hvem det var der var kommet.
"I har vel ikke set nogen katte vel? Jeg har nemlig tænkt mig at flå dem."

"KATTE!"
Peb Ninia og kiggede på pigen, hvorefter hun trak over mod Green.
"nææ... helst ikke.."
hun skyndte sig over til ham og satte sig ned. hun skulle ikke nyde noget af katte.

Nabikas hoved røg op fra jorden og hun stirrede på pigen.
"Har du noget imod katte?"

Green strøg hendes hår *min lille flagermus* tænkte han uden at sige noget.
Hans milte.
Måske mindede hun om en flagermus men hun var også helt sin egen.
Han lagde en arm om hendes skuldre og betragtede folkene omkring ham.

hun nikkede.
"flagermus..."
sagde hun højt frem for sig.
"alt der er større end en som mig og som fanger fugler er ret uhyggelig... især hvis den har kløer..."
hun spilede sine fingre ud i en bred klo og lavede en næsten katte agtig mine.

Nabika skar ansigt og lod hovedet falde tilbage på jorden.
"Den eneste jeg nogensinde har angrebet er min storebror, og han var selv udenom det." Hun mindedes udtrykket i brorens ansigt da hun havde forvandlet sig første gang. Hun skar ansigt igen.

Han lo og betragtede sin kæreste.
Så lænte han sig atter op ad træet.
Han kiggede rundt på folkene omkring sig atter en gang.