træning med sværd

"Ikke rigtig" sagde han og trak på skuldrene han tog imod lommetørklædet med et venligt nik.
Han tog sit ærme op og stoppede blødningen.
Lommetørklædet blev rødt men Green opdagede det ikke for han havde allerede vendt blikket på Nina igen.

"hvordan er du blevet så god?"
spurgte hun og tog en lille kvist op. hun svingede den i luften, som om det var et spyd. en af kattene fattede interesse og kiggede længe på hende. hun lagde langsomt kvisten fra sig og så på ham igen.

"Jeg trænte en del derhjemme" mumlede han glad.
Han elskede ros, især for sin sværdkunst.
For ham var det en fantastisk oplevelse at kæmpe emd sværd, han elskede det, derfor nød hanogså når han blev rost for sit talent.

"Det ser altid svært ud..."
sukkede hun og pillede et blad af sin kvist uden at se på den. så grinede hun.
"eller det ser ud som om det er let som en leg, men når man står med et sværd i hånden, så tænker man, åh nej jeg er en tumpe... har din far virklig lært dig alt det? han må være fantastisk..."
det sidste blev tilføjet efter et øjebliks tavshed.

Green nikkede "Det er han" sagde han så uden et sekunds tøven.
Han smilte til Nina "Jeg kunne blive din privatlære" sagde han så "så får jeg endnu en undskyldning for at være sammen med dig".
Han lo til hende og kyssede hende.

Nabika lagde sig tilbage ned på jorden og strakte armene over hovedet. Hun syntes de to var søde sammen, og hun kunne godt lide Ninia. Hun smilede fraværende med lukkede øjne. Og så længe hendes fyr ikke tilbød at træne hende også syntes hun også om ham.

"jeg ska ikk ha nogen lærer..."
svarede hun grinende.
"stik mig et spyd og du er besejret."
hun mente det virkelig. hun var et geni med det spyd, og med sine bare næver kunne hun let slå en som Will ud. hemligheden var de rigtige slag, dem som hun havde lært hjemme i landsbyen i bjergene.

Han lo til hende "Hvis du insitere, boss" sagde han så med eet smil.
Han kyssede hande og lade sig ned på albuerne.
Han betvivlede faktisk ikke hendes evner.
Det var den fejl mange begik, betvivlede evnerne hos kvinder, det var en fejl.

"Det gør jeg."
hun lagde sin hånd over hans et øjeblik, så tog hun igen fat på sin kvist. det var en pæn kvist. hvis den havde siddet på et træ endnu, ville den godt kunne bære hendes fulde vægt.
"Vidste I at hver fjerde pattedyr er en flagermus?"
spurgte hun og knækkede den tynde gren.

Nabika løftede hovedet fra jorden.
"Virkelig?" spurgte hun. Hun tænkte sig lidt om.
"Der var en koloni der holdt til på vores loft en overgang," sagd hun, og tænkte sig lidt mere om.
"Jeg syntes det var hyggeligt." Hun smilede bredt og lod hovedet dumpe tilbage på jorden igen. "Der var altid nogen der gad høre på mig uden at fortælle mig at jeg var en dum unge der ikke anede hvad jeg snakkede om."

"de lytter mere end man tror..."
et smil bredte sig på Ninias ansigt.
"nogen af dem kan flyve op til tre kilometer over jorden..."
hun sukkede betaget. ingen kunne have valgt noget bedre dyr til hende. flagermus var hendes venner.

Lin sad tavst og hørte på samtalen. Hun blev ved med at kæle den tykke mis, og kløede også Chen lidt bag øret.
"Flagermus..." mumlede hun. Hun havde engang spist én. I katteform altså.
Hun slikkede sig om munden. "Slik..." sagde hun stille.

Nabika satte sig op med et sæt så katten var ved at trille ned på jorden.
"Undskyld hvad sagde du?" Havde det bare været indbildning, eller havde Lin rent faktisk lige omtalt flagermus som slik? Nabikas øjne var store. Hun brød sig ikke om at slås med andre end sine søskende, uanset hvilken form hun så var i, og ligefrem at slå et andet levende væsen ihjel og æde det, det kunne hun bare ikke. Hun var den eneste vegetar i sin familie.
*Lad det være indbildning. Lad det være indbildning. Vær sød at lade det være indbildning.*

Willemina gik ned til træningspladsen og hendes ansigt blev straks irreteret, da hun opdagede der var andre. Hun satte kursen mod den nærmeste sideplads, og satte sig et godt stykke væk fra de andre.
Hun svang sin taske op på bordet, og roede i den for at finde den rigtige bog. Da hun fandt den, slog hun op på en tilfældig side, og begyndte at læse, mens hun opsnappede enkelte ord fra de andre.

Green kiggede op på den nyankomne og nikkede til hende.
Først da opdagede han pesonen der var kommet unde rkampen "Undskyld" mumlede han med et smil "Jeg er Green Leak". ((til dig Lin)).
Green strøg Ninas hånd og smilte til verden.

Willemina betraktede dem ud af øjenkrogen, og konkluderede at de ikke så ud til at være noget særligt. Hun slog bogen samme, da hun ikke fandt den intrersant nok og besluttede istedetm at lytte til deres samtale.
Hun pakkede sin bog i tasken, slyngede den over skulderen, og nærmede sig dem. Med et udtryksløst ansigt satte hun sig på jorden, og betraktede dem.
"Hej." sagde hun og fremtvang et lille smil.

Gaaru ahvde set kampen, me n valgt ikke at gribe ind, med midre at det blev alt for alvorligt. Lige nu hopldte han bare øje med de personer. Han lænte sig op af ettræ og begyndte at læse en bog, selvo,m han også hodlt øje med de andre

"Hej."
Ninia havde rejst sig og stod med ryggen til de andre. hun smilede til den fremmede pige, men pludselig vendte hun sig med en voldsom bevægelse og stirrede vredt på Lin.
"Jeg fatter ikke at du sagde det. du må være den mest ufølsomme i hele verden, siden du tør tale sådan."
skreg hun. vreden var vokset. det gjorde den nogen gange, og det var bedst bare at lukke den ud. hun satte sig ned da hun var færdig med sit skrigeri og vinkede Willemina hen med en ivrig håndbevægelse.

Green kiggede overrasket på Nina.
Han åbnede mudnen og lukkede den igen.
Det Var nok bedst bare at blande sig udenom.
Han kunne ikke holde et lille smil tilbage.
"Hej" sagde han så og nikkede op mod Willemina, i et forsøg på at skifte emne.

Ninia stirrede fortsat på Lin og ventede på svar. hendes ansigt var igen varmt og venligt, men hun smilede ikke, det ville bare blive en stengrimmasse af indestængt raseri. pigen havde lavet sjov med hendes største frygt. alle hendes små venner, dem hun forstod på kropssprog og hvin. hun havde fremsat en direkte trussel og pjattet med hendes skræk for katte og fugle.

Nabika løftede en hånd til hilsen af den nyankomne, og løftede derefter overrasket et øjenbryn da Ninia skreg op. Hun bebrejdede hende egentlig ikke. Ninia havde jo ret. På en måde. At gøre nar af andres frygt på den måde Lin havde gjort var bare ikke i orden. Nabika holdt afventene øje med Lin uden at sige noget.

"Jeg sagde at flagermus er slik," sagde Lin til Nabika.
Hun hævede svagt et øjenbryn da Ninia skreg op. "Tale hvordan?" spurgte hun. "Jeg sagde hvad jeg mener de er, det er der vel ikke noget galt i?" tilføjede hun, og strøg Chen over ryggen, da denne hoppede op i skødet på hende. Hai stirrede ondt på Ninia.

Ninia lavede en hård grimmasse.
"du har helt ret. sig bare din mening. til hvem som helst. så må du bare finde dig i deres reaktion."
så rejste hun sig hurtigt og blev en flagermus. hun hagede sig fast i Greens trøje og plirrede med de blanke øjne. kattene var straks opmærksomme.

*Derfor,* tænkte Lin uden større begejstring. "Det har jeg også tænkt mig," sagde hun. Hun kiggede på Chen, og undgik med vilje at kigge på Ninia.
"Hai kiggede lækkersultent på Ninia, og strammede grebet om Lin's skulder en smule. *Du flyver ikke, Hai* tænkte Lin, og Hai's greb slappedes lidt igen.

Nabika kneb øjnene let sammen og knyttede hænderne umærkeligt. Hvis Lin, eller nogen af hendes dyr for den sags skyld, havde tænkt sig at komme i nærheden af Ninia måtte de være forberedt på at kæmpe for det. Uden at hun lagde mærke til det var hendes negle begyndt at ændre sig til klør. Hun så afventende på Lin. Katten i hendes skød drejede sig en smule så den kunne holde øje med hende. Det var som om den forstod at der var ved at ske noget.