træning med sværd

"Er du en kat!?"
udbrød hun overrasket og rejste sig halvt.
*det kan man altså ikke se...*

Nabika lukkede øjnene og nikkede smilende indtil det gik op for hende at det sikkert ikke kunne ses ovre fra træet.
"Ja," sagde hun og åbnede øjnene igen. "Og jeg havde altså ikke RIGTIG tænkt mig at flå dem." Hun gjorde en håndbevægelse og som for at bekræfte hendes ord sprang en meget tyk kat op på hendes mave og gav sig til at spinde.

Green betragtede pigen.
*Kat?* tænkte han.
Nå ja hun kunne vel være et vilket som helst dyr.
Han smilte fraværende og aede Ninas skulder.

havde trukket sig helt flat ind mod træet og Green.
"Den kommer ikke her over vel?"
spurgte hun næsten panisk.

Will grinede ondt inde bag sit søde smil.

"Hende her?" Nabika løftede hovedet.
"Det regner jeg ikke med. Hun er højgravid så det er meget begrænset hvor meget hun bevæger sig." Hun strøg kattens brune pels og så på Ninia.

*Hvem kunne have idst det var Ninas skræk?* spurgte han sig selv *en der tænkte sig om, hun er en flagermus din knold* svarede hans 2onde" del ham.
Han smilte til de andre og kiggede på Will.
Sikkert en fin fyr ((wrong)).
Han holdt om Nina.
Var hun virkelig så bange for katte?

"kattebørn?"
hun havde engang holdt en af de små. de små kløer havde siddet fast i hendes tøj og den havde pebet. hun havde været helt solgt. de små var søde, lige ind til moderen kom. hun havde forsigtigt lagt killingen tilbage i den bløde rede af halm før hun havde forsøgt at ae den store mis. tre lange røde striber ned af håndledet havde været hendes belønning.

Green smilte uden et ord.
Lod pigerne snakke.
Den rolle ville han vel have i fremtiden?
Han lo sagte ved tanken.
Hans arm hvilede stadig om Ninas skuldre.

Nabika satte sig op og lagde den storspindende kat til rette i skødet. Hun nikkede smilende til Ninia.
"Killingerne ligger bare og sparker derinde," fortalte hun da hun lod hånden hvile på kattens mave.
"Hvis du har lyst kan du komme og mærke." Hun havde medlidenhed med den anden pige, men hun viste det ikke. Hun vidste godt at der var mange katte-mennesker på skolen i år.
"Jeg tvinger dig ikke eller noget. Men jeg lover dig at hun ikke gør dig noget."

"De... de plejer at hade mig..."
svarede hun.
"måske senere..."
hun rykkede endnu tættere på Green, selv om det forekom umuligt.
*den bidder mig...*
tænkte hun panisk.

Green lo og lagde armen hele vejen rundt om hende krop.
*Katta* tænkte Green igen *det er altså en af hendes svagheder*.
Han nikkede sagte til sig selv og kyssede hende i håret.

"Hende her er bare venligheden selv." Nabika smilede venligt til den tydeligt skræmte pige.
"Hun kunne ikke engang finde på at angribe en hund, og det siger ikke så lidt." Hun strøg kattens pels igen.
"Men det er helt fint at du ikke vil. Jeg skal bare lige være sikker, det er vist kun de voksne du har noget imod, er det ikke?" Hun hævede øjenbrynene en smule.
"Ikke fordi det rager mig eller noget. Dine øjne lyste bare lidt da jeg sagde hun var gravid."

"De små er bare søde..."
hun smilede skævt og puttede sig ind til Green.
"især når de er helt små..."
på en flyvetur var hun engang blevet overfaldet af en kat. hendes ene vinge var blevet flået til blods, og da hun havde forvandlet sig tilbage havde såret på hendes hånd uendelig svært ved at hele.

Green holdt om hende stadig stille.
Han betragtede den tykke kat.
Så smuttede han ud af Ninas tag og gav hende et kys inden han smuttede over til Will.
"Må jeg se det sværd?" spurgte han så og betragtede det store sværd i Wills hånd.

Will så op og afleverede et sidste velrettet hug mod pælen. så rakte han forsigtigt sværdet frem mod Green, som om det var noget meget meget fint og tungt. det var tungt. klingen var meget bred og slagkraften måtte være enorm. det lå godt i hånden, selv om det var anderledes afbalanceret end de fleste andre. hæftet var af sort sten. klingen var mat men skinnede alligevel med en særlig glød under overfladen.

Ninia rejste sig og gik nærmere pigen.
"Jeg fik ikke fat i hvad du hedder."

"Nabika," smilede hun og fortsatte med at ae katten.
"Jeg kan godt sende hende væk hvis du gerne vil have det." Hun nikkede mod spindemaskinen i sit skød.
"Og jeg kan også godt hente dig når hun har født så du kan se killingerne. Det er ikke noget problem."

"nej nej... hun ser ud til at have det skønt."
hun kiggede næsten ømt på det fine katteansigt.
"så køn du er mis..."
hun talte blidt og lyst, som hun ville have talt til en hest eller et andet dyr, som hun antog som sød. dog holdt hun sig udenfor kradseafstand.

"Det er flot" sagde Green idet han tog imod det drabelige, og fantastiske våben.
Han betragtede først det og så Will.
Han tænkte for sig selv at Wills bygning nok var fin til sværdet men det venlige smil på hans læber sagde ligesom noget helt andet.
Det her lignede meget et våben til at dræbe med.
Uden tvivl flot men også drabligt.

"Tak."
Will smilede, denne gang næsten ægte. han elskede når folk roste det sværd. det var hans bedste ven og beskytter. han fik næsten lyst til igen at lede efter noget der var lidt mere udfordring i end den lille kæp på pladsen.

"Vi kunne jo tage en lille trænignskamp" sagde Green så, næsten som om han havde læst Wills tanker.
Green trak sit flotte sværd op ad skeden og betragtedede den noget mindre æg "Det er ihvertfald hurtigt" sagde han smilende.

"Det kunne vi vel godt..."
Will lød næsten betænkelig, selv om hans fingre kløede for at banke den splejsede knægt godt og grundigt.
"hvor gammel er du?"
spurgte han så. der var en lærer til stede, så det var nok ikke så smart at slå ham helt flad. Will tøvede ikke et øjeblik med at stole på sig selv. han var størst og stærkest. sådan var det bare.

"15, dig?.
Green lavede nogle hurtige hug og angreb mod luften for at varme op inden sværdet atter faldt ned på hans side.
Knægten var stor men han så ikke specielt hurtig ud.
Den fordel måtte Green bestemt udnytte.
Han var hurtig, til gengældt skulle han nok passe meget på drengens slag, sværdet var meget stort.

"17... har været i hæren..."
svarede Will bidskt og forberedte sig på at kæmpe med hurtighed. det gik ikke at få tæsk af det lille kravl.
"er du klar?"
han strakte sit sværd frem til begyndelses position. han havde tænkt sig at spille HELT efter reglerne i dag, men de kunne bare vente sig. diciplin havde han masser af.

Green hævede sværdet og sank let ned i knæ.
Det var næsten ikke til at se men han var klar til et spring.
Han ville bruge mange små hurtige angreb istedet for kraftige.
Alligevel skulle han nok passe på, fyren havde været i hæren.
"Ja" sagde han så.

Will svang sit sværd i et sidehåndshug. det var kortlang perfekt og nemt at parere. sådan som det skulle være. hvis drengen angreb ham nu for at dræbe eller såre, ville det se grimt ud, især med hende læreren.
"hmm"
mumlede han uhørligt. det var hans måde at lave kampråb på.