Endelig aftensmad

"Nej, det behøves ikke. De fleste bliver vist ret udmattede af det" sagde han stille, han var bestemt ikke i den gruppe.

"Virkelig?" Sarika så undrende ud et øjeblik. "Det er jeg aldrig blevet."
Hun var blevet færdig med sin mad, og lænede sig nu tilbage på bænken. Pludselig kom en af hendes biædere flyvende og satte sig på bordet. Hun strøg den kærligt over fjerene og smilede.

"Er du venner med fuglene((Jeg går ud fra det var en fugl))?" Spurgte Chris intresseret, han kendte ingen andre der var venner med dyrene, men han kendte jo ingen andre, ikke rigtigt.

//Biæder ser sådan her ud: http://roieg.deviantart.com/art/Bee-Eater-31870613 og isfugl er sådan her: http://kevlewis.deviantart.com/art/Waiting-for-Lunch-37340417//

"Ja," sagde hun "Ham her følger mig overalt. Har du ingen dyr?"
Biæderen fløj op i hendes hår og hun smilede.

"Jo en kanin, men den stor oppe på mit værelse i sit bur" sagde Chris, han elskede sin kanin, han kunne ikke undvære den mere end et par dage.

Fuglen fløj sin vej igen.
"Så hvor kommer du fra?" spurgte hun.

"En lille landsby, lige uden for Tibet" sagde Chris, han håbede ikke hun ville spørge videre, men han ville bestemt fortælle hvis hun spurgte, måske kunne hun blive hans første ven?

"Jeg er fra et kloster i bjergene," sagde hun. "Munkene har været min familie siden min fødsel. Hvad med din familie?"

Chris smilede trist, han havde ventet dette spørgsmål.
"Min mor er aldrig ædru, og min far forlod mig da jeg var 3 år. Min mor har dog en smule fornuft engang i mellem, derfor kunne hun spare op" sagde han trist.

Saris ansigt udtrykte (formuleres?) fuld medlidenhed.
"Det er jeg ked af," sagde hun.

Chris trak på skuldrene.
"Jeg har lært at leve med det, jeg måtte stjæle lidt hist og her for at overleve, men ellers havde jeg det fint".

Sari smilte medlidende til ham og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige.
"Jeg har ikke rigtig fået set mig om alle steder," sagde hun og skiftede emne "hvad siger du til at vi går en tur?"

"Det kan vi godt".
Han var glad for at de talte om noget andet, og for at glemme det helt rystede han på hovedet.
"Hvor skal vi gå hen først?"

Sarika trak på skuldrene.
"Hvad med skolehaven?" foreslog hun.

"Det kunne vi gøre, det er jo også nærmest" sagde Chris med et smil.
Han begyndte at gå, han ville lade hende snakke først.

((Ikke ude endnu, du skriver ude først!))

Sari gik med, ud mod haven.

//Ude, undskyld for EKSTREM KORTHED//

//ude//

((Alle forlader mig))
Green kiggede op og så de to forsvinde.
Han trak på skuldrne og spiste sin mad op inde han forlod stedet for at gå sig en lille tur og tænke over tingene.

//out//